Marianne Borup – Læringsstile, Mange Intelligenser, Værkstedskasser – De 4 læringsstile
  1. Forsiden
  2.  » Læsevejleder
  3.  » Introduktion

Læsevejleder Introduktion

Mit arbejde som læselærer og læsevejleder fylder næsten halvdelen af mit skema i år, og fortjener derfor sine egne sider.

H er på siden vil du kunne læse om, hvordan jeg prøver at udfylde min rolle som læsevejleder i en indskolingsafdeling på en almindelig folkeskole.
Til daglig bliver jeg jævnligt kontaktet af kolleger både fra min egen skole og fra andre skoler, som gerne vil høre om dels mine egne materialer, men også med spørgsmål som f.eks.: Hvordan løser jeg Sofies problem med at bytte om på b og d?
Jeg stiller mig altid til rådighed til samtaler/møder om indskolingens skriftsprogs-undervisning, og det ved de heldigvis.

Undersiderne til denne side er foreløbig:

  • Inspiration, hvor jeg vil beskrive de møder, jeg holder sammen med min kollega, som inspiration til 0. klasses-personalet og 1. klasses dansklærere.
  • Daglig vejledning, som indeholder beskrivelser af forskellige vejledningssituationer, jeg har befundet mig i.
  • Undervisningsdifferentiering har jeg tænkt mig at bruge til at vise forskellige måder, hvorpå man kan rumme både de særdeles dygtige læsere og klassens øvrige spredning af læse-standpunkt i et forløb, som vi på min skole kalder ”læseprojektet”.
  • Læsekonference: Her vil jeg beskrive, hvordan jeg har tænkt forud for afholdelsen af en årgangslæsekonference, som jeg vedhæfter som bilag på siden.
  • Modulopgaver. Denne side vil indeholde mine 2 første modulopgaver fra læsevejlederuddannelsen, som jeg er i gang med at fuldføre 3. og sidste modul af.

Det er mit håb, at I vil give mig feedback i form af mails – findes med et klik på mit navn nederst på hver side – så jeg kan udvikle mig som læsevejleder, og evt. få jeres gode erfaringer med på siden, når jeg selv har afprøvet dem.


Marianne Borup.



Anbefal siden til en ven:

Du kan anbefale min side til en ven. Indtast din vens mailadressen i det hvide felt og tryk på send knappen, så sender du min URL